Start med at finde dit energimærke — det viser, hvilke forbedringer en energikonsulent vurderer er rentable i netop dit hus. Energimærket er skræddersyet til dit hus og viser energikonsulentens bedste forslag til energiforbedringer, hvis der er rentable forbedringer. Har du ikke et gyldigt energimærke, eller ønsker du en mere detaljeret gennemgang, kan du få en energikonsulent eller energirådgiver til at gennemgå huset. Prioritér derefter de tiltag, der giver størst besparelse i forhold til investeringen i netop dit hus — og tænk rækkefølgen igennem, så isolering og ventilation passer sammen, og en ny varmekilde passer til huset, som det ser ud efter renoveringen.
Brug energimærket som udgangspunkt
Boliger skal typisk energimærkes ved opførelse, salg og udlejning, og energimærket skal udarbejdes af en uddannet energikonsulent tilknyttet et certificeret energimærkningsfirma. Energimærket er gyldigt i 10 år, skalaen går fra A2020 til G, og energimærkningsrapporten indeholder forbedringsforslag, der kan spare på boligens energiforbrug. Har du købt huset, følger energimærket med, og du kan slå det op på SparEnergi. Bed energikonsulenten eller håndværkeren forklare, hvad hvert forslag vil koste og spare i netop dit hus.
Er dit energimærke nogle år gammelt, kan priser og besparelser i rapporten være forældede, fordi energipriser og materialepriser ændrer sig. Du kan stadig bruge prioriteringen — men tal med en håndværker eller energirådgiver om opdaterede tal, før du beslutter dig.
Har du ikke et energimærke, kan det være en god idé at få lavet et, selvom du ikke skal sælge, hvis du vil se, hvor der er mulighed for at spare. Du kan også bestille et energitjek hos en energirådgiver, der gennemgår huset og giver dig konkrete anbefalinger. Aftal på forhånd, hvad gennemgangen omfatter, og hvad den koster — den kan spare dig for at investere i et tiltag, der ikke passer til dit hus.
De fire store tiltag — og hvad de løser
De fleste energirenoveringer handler om én eller flere af disse fire kategorier. De løser forskellige problemer, og prisen afhænger af husets alder, størrelse og nuværende stand.
Efterisolering af loft, ydervægge og gulv
Isolering reducerer varmetabet gennem klimaskærmen. Det er en god idé at lægge ekstra isolering på dit loft, hvis det har mindre end 175 mm isolering — eller 100 mm, hvis det er et sommerhus til helårsbrug. Ifølge SparEnergi er isolering af et uudnyttet loftsrum en relativt nem og billig renovering, og fordi varme stiger opad, er der meget at spare. Men er væggene dårligt isoleret, siver en del af varmen ud dér i stedet, så se på isoleringen i hele huset. Har huset hule ydervægge, kan hulmursisolering være en mulighed. Spørg en fagperson, hvad isolering af gulvet vil kræve i dit hus.
Prisen afhænger af, om arbejdet kan udføres udefra (hulmur) eller kræver indvendig eller udvendig efterisolering med ny beklædning. Spørg håndværkeren om isoleringstype, tykkelse og forventet U-værdi, så du kan sammenligne tilbud.
Udskiftning af vinduer og yderdøre
Gamle, utætte vinduer og yderdøre kan give varmetab og træk. Om det kan betale sig at skifte dem, afhænger af deres stand og af, hvad udskiftningen koster i forhold til besparelsen — se, om energimærket har udskiftning med blandt de rentable forslag.
Overvej om det kan betale sig at skifte alle vinduer på én gang, eller om du bør prioritere dem, der er i dårligst stand. Få tilbud, der angiver rude-type, U-værdi for hele vinduet (ikke kun glasset) og montering.
Varmepumpe
En varmepumpe erstatter eller supplerer dit nuværende varmesystem. Den henter varme fra fx udeluften eller jorden og bruger el til at løfte temperaturen. SparEnergi opfordrer boligejere, der varmer med olie, gas eller gammeldags elpaneler, til at skifte varmeform. Hvor godt en varmepumpe passer til huset, afhænger også af varmetabet: har du store varmetab gennem klimaskærmen, skal varmepumpen levere mere varme.
Overvej derfor, om der skal isoleres først, og få en fagperson til at beregne varmebehovet, så varmepumpen dimensioneres til huset, som det ser ud efter renoveringen.
Ventilation med varmegenindvinding
Når du tætner huset og efterisolerer, mindsker du den naturlige udluftning. Det kan give fugtproblemer og dårligt indeklima, hvis du ikke ventilerer ordentligt. Et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenindvinding (VGV) fører frisk luft ind og brugt luft ud, men genbruger varmen fra den udgående luft. Det sikrer luftskiftet, uden at du mister så meget varme.
Ventilation bliver især relevant, når klimaskærmen er blevet tættere. SparEnergi påpeger fx, at et bedre isoleret loft også bliver tættere, og at der skal være ventilation over isoleringen, så der ikke opstår fugtproblemer. Tænk ventilationen ind i den samlede plan, så du ikke får fugt- og skimmelproblemer efter renoveringen. Se også 7 tegn på fugtproblemer i huset.
Arbejdseksempel: Prioritering i et 1970’er-parcelhus
Eksemplet er vores eget og fiktivt.
Familien har købt et parcelhus fra 1970’erne. Energimærkningsrapporten foreslår tre tiltag: efterisolering af loftet, hulmursisolering af ydervæggene og udskiftning af vinduerne mod nord. Familien stiller forslagene op med anslået investering og årlig besparelse for hvert tiltag og ser, at loft og hulmur tilsammen koster mindre end vinduerne og giver en større årlig besparelse.
Familien vælger at starte med loft og hulmur og indhenter tilbud på netop de to opgaver. De venter med vinduerne og overvejer derefter, om en varmepumpe giver mening, når huset er bedre isoleret — og om ventilationen skal forbedres, når huset bliver tættere.
Hvad skal du spørge håndværkeren om?
Uanset hvilket tiltag du går i gang med, bør tilbuddet indeholde:
- Præcis beskrivelse af arbejdet (isoleringstykkelse, vinduestype, varmepumpens effekt)
- Forventet forbedring i tekniske tal (U-værdi, COP for varmepumpe)
- Om der er behov for byggetilladelse — se Hvornår kræves byggetilladelse?
- Tidsplan og hvornår du kan forvente, at arbejdet er færdigt
- Hvad der er inkluderet (materialer, montering, oprydning, bortskaffelse af gammelt materiale)
Brug Tjek dit håndværkertilbud til at gå tilbuddene igennem punkt for punkt, før du skriver under.
Hvornår kan det betale sig med totalentreprise?
Hvis du planlægger flere tiltag samtidig — fx efterisolering, nye vinduer og ventilation — kan det være en fordel at samle det hele hos én totalentreprenør. Du får én kontrakt, én tidsplan og én ansvarlig. Til gengæld har du mindre kontrol over de enkelte håndværkere, og det kan være sværere at sammenligne prisen med separate tilbud.
Jo større og mere sammensat projektet er, jo vigtigere er det, at aftalen er skriftlig og præcis. Se Fast pris, overslag eller regningsarbejde? for at forstå, hvad de forskellige aftaleformer betyder.
Det dækker guiden ikke
Guiden giver dig et overblik over, hvordan du prioriterer energitiltag og hvad du skal spørge om. Den indeholder ikke konkrete priser, fordi de varierer med husets størrelse, stand og beliggenhed. Den erstatter heller ikke et energimærke eller et uvildigt energitjek, som er den bedste måde at få tal, der passer til dit hus.
Hvis dit hus har fugtproblemer, tegn på skimmel eller konstruktionsskader, bør du få en fagperson til at vurdere det, før du efterisolerer. Tætning af et hus med eksisterende fugt kan gøre problemet værre.
Støtteordninger, lån og fradrag ligger uden for guidens emne. Tjek de aktuelle regler hos Energistyrelsen (sparenergi.dk), på skat.dk og hos din bank.